Rally i udlandet
Hvorfor
Der køres meget godt Rally i Danmark, men vores erfaring siger os, at det bliver endnu bedre, hvis man har mod på at drage en tur over grænsen. Bl.a. grundet landet størrelse kan vi endnu ikke helt mønstre et rallyfelt på højde med det man ser i mange af vores nabolande.
Man kan for ganske rimelige beløb strikke en tur sammen til et Rally i udlandet og efter vores mening får man rigtig meget for pengene.
Hvor
Det nemmeste og bedste sted at starte er efter vores mening at tage en tur til Norge. Man kan komme derop for rimelige penge, og der køres flere ganske fine løb i den sydlige del af Norge. Der køres mest på grus, hvilket tilføjer en ekstra dimension til løbene, men der køres også ganske få asfalt løb.
Et andet fint sted at starte kunne også være i Tyskland. Der køres flere fine løb i den nordlige del af Tyskland, og man kan køre direkte uden behov for at benytte færge eller fly.
Hvilke løb
Gennem årene har vi været i udlandet og se Rally ganske mange gange. Hvis vi skal anbefale et godt sted at starte, hvis man ønsker at begive sig over grænsen for at se lidt nyt, vil vi nævne Rally Larvik som et godt bud. Det er nemt at komme til, og de år vi har været der har standarden været høj. De er meget gæstfrie og løbet er fint arrangeret.
Hvis man kigger syd for grænsen kunne Wikinger Rally været et godt bud. Der kommer sædvanligvis ganske mange danske kørere derned hvert år, og standarden er generelt god ud fra hvad vi har oplevet.
Der kan læses mere omkring de løb vi har været til under menupunktet "løbsanmeldelser".
Skridtet videre
Får man blod på tanden mener vi, at det er et must at prøve at tage til en WRC afdeling. Det er noget helt specielt, og det kan faktisk gøres for et overskueligt beløb. Selvfølgelig afhængigt af, hvilket løb man vælger.
EN VM afdeling er toppen af toppen. Der er masser at se på allerede i dagene op til løbet, hvor der er teknisk kontrol og Shakedown. Man føler med det samme, at der er en speciel atmosfære. Vi har selv været til flere VM afdelinger. Under menupunktet "løbsanmeldelser" kan der læses mere omkring priser og vores vurdering af de enkelte løb.
