www.TMRallytours.dk

 

Indlæser ... ... Vent Venligst!

Loading ... ... Please Wait!

Peugeot Thisted
Højland Biler Thisted

Toejeksperten
Tøjeksperten Thisted


Sidst Opdateret:
24/11-2011
Næste Opdatering:
15/01-2012

FacebookGroup

Wikinger Rally

Lidt pludseligt blev der arrangeret en tur til Wikinger Rally lørdag den 27. marts. Per Bach, Thomas Sønder og undertegnede drog afsted imod det tyske.

Oprindelig var det ikke meningen, at vi skulle til Wikinger Rally i år. Jeg havde dog andre tanker. Efter at have set startlisten, som blandt andet inkluderede 2 styk Skoda Fabia S2000, 2 styk Porsche GT3, samt en lang række fine gruppe N biler mente jeg ganske enkelt ikke at vi kunne gå glip af dette fine løb.

Lørdag morgen klokken 05:30 mødtes jeg i Vejle med Thomas og Per, som kom fra Mors. Vi satte kursen imod lidt handlen ved grænse kioskerne inden turen gik imod prøve 1.... Vi skulle mødes med Allan Post og Benny Pedersen undervejs. Desværre var søvnen åbenbart ikke kommet helt ud af mine øjne, da jeg rent faktisk dirigerede os til prøve 1. Ikke så heldigt, da femøren faldt og Benny oplyste mig om at prøve 1 og 2 jo blev kørt fredag aften... Så meget for at man altid skal køre til prøve 1... Nå spøj til side, jeg vidste godt at der var blevet kørt fredag, og fejlen blev straks rettet. Heldigvis var vi i god tid, og nåede frem til prøven i god tid..Olaf Dobberkau

Benny og Allan ledte vejen, og havde fundet et super sving, med masser af mudder kørt ud, så der var godt fedtet. Super oplevelse fra først minut. Godt nok er turen lang derned, men når man står på første prøve og hører den sprøde let genkendelige lyd fra Olaf Dobberkau's Porsche GT3 er glemt. Det er ganske enkelt hele turen værd.

Allan og Benny ledte vejen hele dagen, hvilket de gjorde super godt. Vi nåede at komme ud på hele 6 prøver, hvilket er ganske flot for et endags rally. Der blev tid til en masse rallysnak, da sprogbarrieren imellem Nord og Syd jylland ellers havde lagt sig. Bpracing drengene er ikke sådan lige til at bide skeer med. Godt nok er vi hurtige på aftrækkeren når snakken falder i Nord jylland, men vi fik bestemt vores sag for.....

Samlet vinder af løbet blev Mathias Kahle i Skoda Fabia S2000 foran Sandro Wallenwein i Subaru Impreza gruppe N og Mark Wallenwein også i Skoda Fabia S2000. Bedste danske placering i løbet blev Max Christensen på en 9 plads.

Sidst på eftermiddagen gik turen imod Danmark igen, og vi sluttede af med stil. Vi tog alle 5 ind på Sølyst kro i Aabenraa, hvor menuen stod på wienersnitsel.
Tak til Benny og Allan for nogen fornøjelig timer i det tyske. Håber vi kan gøre det om igen en anden gang.

Der er lagt billeder og video ud fra løbet.
Billeder!
Video!

TM Rallytours sprang Rallysprintet i Kongensbro over i år på grund af manglende interesse, Så ind til videre ser det ud til, at DM 1 den 14-15 maj bliver næste løb for vores vedkommende. Vi drøfter dog om der skulle være andre muligheder for noget interessant her i april.

 

Nyheder

Dato:
7/4-2010
Skrevet af:
Henrik Olesen