TM Rallytours til Wikinger Rally 2011
Så blev DM, eller mere korrekt DRC, sæsonen skudt igang med Wikinger Rally denne weekend.
Fredag formiddag begav TM Rallytours sig imod Schleswig, nærmere bestemt imod Fähr Cafe Bonsberg, hvor vi skulle overnatte. Heldigvis var det trods sprog vanskelighederne lykkedes vores formand at skaffe overnatning. Vores bange anelse viste sig ikke at have noget på sig da der stod værelser klar til os da vi nåede frem.
Herefter gik turen forbi service og så videre ud til prøve 1. Super fed fornemmelse da vi kunne høre den første bil i det fjerne på prøve 1. Endelig er den lange vinterpause forbi og det hele går løs igen.
Vi fik set to prøver fredag aften, men at se Rally i mørke er ok, men det er ikke super fra et tilskuer synspunkt. Det er selvfølgelig fint at kunne se rødglødende skiver og gnister når der bremses, men det er nu engang sjovere at kigge på i dagslys. Desuden blev det temmelig koldt da solen gik ned.
Ved 12 tiden nåede vi tilbage til vores overnatnings sted, og efter lidt hygge og rådslagning om morgendagens program stod den ellers på en god nats søvn.
Undtagelses vis havde vi god tid lørdag morgen, da prøve 5 først startede klokken 10:18, så vi nød en god omgang morgenmad inden vi begav os afsted.
Vi nåede 4 prøver lørdag og fandt faktisk nogen ganske fine steder. Især på prøve 10 fandt vi et super sted inde i en skov ved en højre 2. Godt nok var det på asfalt, men
på grund af de smalle veje og blade og jord på kørebanen var det et super sted at stå. I en skov er den dejlige sprøde lyd fra bilerne desuden endnu bedre.
Allerede på fredagens prøver var det Felix Herbold i en Ford Fiesta S2000 der satte tempoet, og det fortsatte han også med lørdag. Hele 2 minutter sluttede han foran Brian Madsen på 2. pladsen. Nummer 3 blev Christian Jensen. Begge i Peugeot 207 S2000.
Vi var især imponerede over Herbold. Vildt at han kunne vinde med så stor margin. På de prøver vi stod på, især de to fredag aften, var det også markant hurtigere han kom forbi hvor vi stod. Om han er et ekseptionelt talent eller om det er på grund af at Fiestaen er lidt nyere end Peugeots S2000 bil er vi stærkt i tvivl om. Det virker bare vildt med de ganske fortrinlige chauffører vi har i Danmark, at han kunne vinde så suverænt.
Klokken 18:00, præcis 24 timer efter vi stod på prøve 1, forlod vi løbets sidste prøve og satte igen kursen imod Danmark. Hjem i bagagen har vi over 1000 billeder og mange timers video. Der er blevet arbejdet på højtryk, og der er allerede video klar. Billeder kommer i løbet af den næste uges tid.
Hvad vi vil huske fra Wikinger Rally anno 2011
- Husk at spænde hjul ordentligt inden afgang hjemmefra. Et havde nær forladt os omkring Viborg. Heldigvis gik alt godt efter en grundig efterspænding..
- Vildt at Felix Herbold satte hele den danske Rally Elite på plads i hans fine Ford Fiesta S2000. At slå Brian Madsen på 2. pladsen med godt 2 minutter må siges at være temmelig vildt.
- Ufattelig mange deltagere udgik. Ofte er der mange der udgår især til DM1, men i år synes vi der var ekstra mange der måtte trække sig. Heldigvis kun et par stykker på grund af afkørsler.
- Sæson starten tegner igen i år yderst lovende med hård kamp i toppen og mange fine biler. Der er lagt op til endnu en fin sæson for Dansk Rally.
